Står du og mangler en opskrift på en god salat som tilbehør til den tunge vintermad, så skal du prøve denne skønne rosenkålssalat med hasselnøddedressing og tranebær.
Kilder: Mad af Ingeborg Suhr
Opskriften
4 personer
Ingredienser
- 300 g rosenkål
- 1 stk æble
- 25 g hasselnødder
- 25 g tørrede tranebær
- stk Evt. en smule salt
- 25 g hasselnødder
- 3 spsk ris- eller hvidvinseddike
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk hakket persille
- 4 spsk olie
- 0,5 tsk groft salt
- 1 knsp friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Start med at lave hasselnøddedressingen. Blend eller hak de i alt 50 gram hasselnødder fint. Læg 25 gram til side. Tilsæt derefter eddike, knust hvidløg og hakket persille til den ene portion nødder. Rør olie i blandingen og smag til med salt og peber.
Pil de yderste visne blade af rosenkålen. Skær den nederste del af stokken af. Skyl dem. Snit rosenkålene fint i tynde strimler, eventuelt i en food processor. Vask æblet, og skær det i mindre tern. Varm en pande, og rist de hakkede hasselnødder under omrøring, til de er lysebrune, afkøl dem derefter. Bland dem i salaten sammen med tranebær og hasselnøddedressingen. Smag til med salt.